Om KTJ-BYG
Mit navn er Kenny, og jeg står bag KTJ-BYG. Jeg er uddannet tømrer og startede som selvstændig i 2008. Med mange års erfaring i branchen har jeg arbejdet med alt fra mindre opgaver til større bygge- og renoveringsprojekter.
Den erfaring bruger jeg til at finde løsninger, der fungerer i praksis og holder i længden.
Ordentligt arbejde – uden bøvl
Jeg arbejder alene, og det betyder, at når du ringer, er det mig du taler med – og mig der udfører arbejdet. Jeg går op i kvalitet, punktlighed og at tingene bliver lavet rigtigt (også det man ikke kan se bagefter).
Hvis en opgave kræver flere hænder eller andre fag, har jeg faste samarbejdspartnere, jeg kan trække på. Du har stadig én kontaktperson – mig – og jeg sørger for, at opgaven bliver koordineret ordentligt.
- Jeg hjælper både private og erhverv – fra små opgaver til større projekter
- Jeg tager også opgaver for offentlige kunder – fx kommune og institutioner
Er du i tvivl om opgaven? Ring – så tager vi en kort snak, og jeg siger ærligt, hvad der giver mening.

Kontakt mig: 29 21 31 53 · ktj-byg@hotmail.com
